Hesteracer

Fra minihest til arbejdshest

Hestens historie er lang. For 50 millioner år siden var den et lille dyr på størrelse med en hund, men siden har evolutionen skal de stolte dyr, som i de sidste tusinder af år har fulgt mennesket i tykt og tyndt. Både som krigsheste, arbejdsheste og, i takt med at vi er blevet rigere, som heste til fritid og sport.

Ofte har der været et overlap mellem de forskellige funktioner. For eksempel kan vi i dag tage til Wien og se den spanske rideskole – eller til den spanske by Jerez, hvorfra traditionen egentlig udspringer. Her er der fantastiske shows med de smukkeste heste, og i dag ser vi det som underholdning. Men tidligere har opvisningerne et led i fyrsters, kongers og kejseres demonstration af deres magt. Og det hele havde også en praktisk funktion – krigernes heste skulle nemlig røres og motioneres mellem de forskellige slag, de skulle deltage i, og så var det nærliggende at forene dette med show og opvisning.

Heste til arbejde og ridning

Indtil den lille grå Ferguson traktor – og før den andre fabrikater – for alvor fik betydning for mekaniseringen i dansk landbrug, havde hesten en meget stor rolle at spille som et vigtigt arbejdsdyr. En gårds størrelse og betydning blev målt i antal hestespand, og gårdens folk var stolte, når de blev kaldt frem til den årlige fotografering, og hestespandene blev stillet op side og side med deres kuske.

I dag har vi to hesteracer, som vi betragter som danske racer. Det er betegnende nok en arbejdshest og en dressurhest – nemlig den jyske hest og så Frederiksborgeren. Den jyske hest var på alle måder en stærk arbejdshest til alle mulige opgaver inden for landbrug, kørsel og andet, for eksempel til at trække en halvautomatisk flishugger, mens Frederiksborger-hesten blev opdrættet i de kongelige stalde som dressurhest efter samme mønster som det, vi for eksempel kender fra netop den spanske rideskole i Wien, som er nævnt oven for.

Vi betragter også Knabstrupperen som en dansk hest, selv om den er en krydsning mellem en spansk fuldblodshest og nogle af de kongelige Frederiksborger-heste. Knapstruppen stammer fra den sjællandske herregård Knabstrup, hvor den blev avletfrem i løbet af 1800-tallet. Det er en meget elegant og smuk hest – ofte hvid med mørke prikker.

I dag er hesten jo for alvor blevet et fritidsdyr. Mange fatter interesse for dyret tidligt i livet, og for nogle bliver det en livslang passion at ride og passe heste, men det for andre er en overgangs-hobby, som stopper, når teenagealderen er forbi. Men ikke mindst inden for de islandske heste er der er stort og rigt forenings- og rideliv, som dels er med til at sikre og udvikle racen herhjemme, dels er med til at holde interessen for et stort og kærligt dyr vedlige hos både unge og gamle.